Hos BL Glas og Alufacader råder vi over et professionelt indramningsværksted med faguddannet personale, og vi kan derfor tilbyde indramning af billeder til en fordelagtig pris for kunder i Slagelse, Sorø, Korsør og på resten af Sjælland.
Vi har et stort udvalg af rammer til billeder, plakater og lignende
Vi har både trærammer, svæverammer, aluminiumsrammer m.m., og vi finder en løsning til netop dine behov, hvad enten det er til malerier, plakater, litografier, broderi eller andet. Vi har et bredt udvalg i butikken, men har også mulighed for at bestille andre hjem, hvis du ønsker noget særligt.
Vi fortager også opspænding af malerier samt opklæbning af plakater med speciel vacuumpresse.
Passepartout er det hvide felt mellem motivet og rammen. Det skaber et harmonisk, tredimensionelt udtryk, og det fremhæver alle de smukke detaljer på billedet. Samtidig beskytter passepartouten dit billede, da der ikke er direkte kontakt mellem billedet og glasset.
Vælg passepartout for en elegant løsning til bryllupsbillederne, familiefotoet, første skoledag eller til de bedste billeder fra ferien.
Det er individuelt for hvert billede, hvor stor passepartouten skal være.
Vi har tre slags billedglas at vælge mellem.
Vælg vores glas med UV-beskyttelse, hvis du vil være sikker på, at det, du får indrammet, ikke falmer eller ødelægges af sollys.
Kontakt os for indramning af billeder
Du er meget velkommen til at kontakte os for gode råd og vejledning angående valg af rammer, glas eller noget helt tredje, og du kan enten kigge forbi i butikken i Slagelse, ringe på telefon 58 50 07 28 eller skrive til vores e-mail blg@bl-glas.dk.